Jarnes gennem årene
Æsker med glæde siden 1961

Jarnes etui- og æskefabrik blev grundlagt i 1961 i Østergade i Hjallerup af Palle Jarne Clausen. Ideen til grundlæggelsen af virksomheden kom på baggrund af Palles mor, som på daværende tidspunkt var guldsmed i byen. Palles mor havde svært ved at få leveret æsker til sine smykker, og derfor gik Palle i gang med at producere æsker til smykkerne på hjemmeadressen i Østergade. Hurtigt blev pladsen for trang, da Palle begyndte at producere æsker til det nærliggende lokalområde, og derfor blev en flytning af forretningen snart en nødvendighed.

Palle Jarne Clausen, grundlægger af Jarnes
Forretningen på Østergade, 1961
De første æsker produceret hos Jarnes
1967: Den første fabrik
I 1967 blev fabrikken i Stagsted indkøbt, således udviklingen af æsker og indførelse af nye produktionsmetoder og maskineri blev muligt, da stort set alt produktion indtil 1967 var håndværkspræget. I takt med den teknologiske udvikling blev råmaterialer som træ og plastik en større del af hverdagen i produktionen af æsker og smykkebakker. I perioden fra 1970-1985 blev der 5 gange bygget til fabrikken i Stagsted grundet pladsmangel.

Fabrikken i Stagsted, 1967
Fabrikken i Stagsted, 1985
1986: Nye lokaler i det gamle mejeri

Det gamle mejeri i Hjallerup, 1986I 1985 var Stagsted fabrikken blevet udvidet tilstrækkeligt mange gange til, at flere udvidelser ikke længere var en mulighed. Selvom fabrikken var nået op på 3300 m², var der stadig behov for mere plads grundet kraftig ekspansion i produktionen. Derfor måtte Palle se sig om efter endnu en lokation i nærheden. I slutningen af 1986 fandt han det perfekte sted – nemlig det gamle mejeri i centrum af Hjallerup by. Bygningen blev moderniseret og udvidet, og derefter flyttede man administrationen og kontoret samt en dele af lageret hertil. Dette frigav plads på fabrikken i Stagsted til at virkeliggøre Palles ambition om en mere moderne produktion.
1990'erne: Den nuværende fabrik opføres

Fabrikken på Håndværkervej, 1992Behovet for at udvide kerneforretningen, fra udelukkende at fokusere på et standardsortiment til også at specialfremstille individualiserede produkter, steg med tiden betragteligt. Jarnes udvidede derfor igen i starten af 90’erne med opførslen af en 8000 m² stor bygning på Håndværkervej i udkanten af Hjallerup. Frem til slutningen af 90’erne var der produktion i både den gamle og den nye bygning, men for at gøre logistikken enklere valgte man at omdanne fabrikken i Stagsted til lager og flytte produktion og administration til Håndværkervej.
2002: En ny æra begynder
I 2002 gennemførtes et generationsskifte hos Jarnes; Palles børn, Gitte og Morten, overtog roret i et fælles ejerskab og fører i dag virksomheden videre med den samme vision; At være løsningsskabende og kreere emballage, som skaber merværdi for kundernes produkter.
Palle har stadig sin daglige gang på fabrikken, som i dag huser tre generationer af familien Jarnes, 35 dedikerede medarbejdere og 12.000 m².

Søskendeparret Gitte Clausen Bruun og Morten Jarne Clausen foran Jarnes' bygning i Hjallerup